Børnefysioterapi

Børnefysioterapi

Motorik, bevægelse og trivsel i børnehøjde

Hvad er børnefysioterapi

Når børn har ondt, bevæger sig anderledes end jævnaldrende eller ikke trives i kroppen, kan det påvirke deres hverdag, læring og sociale liv.

Jeg tilbyder fysioterapi til børn i alle aldre – med fokus på motorisk udvikling, sansemotorisk udvikling, smertebehandling, skader, stressbelastninger og mistrivsel 

Alt foregår på barnets præmisser, og behandlingen tilpasses jeres hverdag med konkrete øvelser, lege og idéer, I kan bruge derhjemme. Behandlingen kan både foregå i min klinik i Skødstrup eller hjemme hos jer, hvis I har nogle specielle behov/hensyn.

Hvad jeg tilbyder

Behandling af motoriske udfordringer

Gennem leg og sjov vurderer jeg dit barns motorik og planlægger en indsats, der passer til jeres liv.
Øvelser og lege styrker barnets bevægelighed, koordination og kropsforståelse.

Smerter og genoptræning

Hvis dit barn har smerter – fysiske eller psykisk betingede – eller har været skadet og stadig oplever nedsat funktion, hjælper jeg med genoptræning og lindring gennem en kombination af fysioterapi og kinesiologi. Træningen foregår i et trygt og børnevenligt miljø, hvor målet er at støtte kroppen i at finde balance og bevægeglæde.

Trivselstræning – for ro og styrket velvære

Neurofysiologisk træning for børn og unge med stress, skoleværing, uro eller lavt selvværd. Gennem bevægelse, berøring, vejrtrækning og kinesiologi bringes ro i nervesystemet og forbindelsen mellem hjerne, hjerte og krop styrkes

Sansemotorisk træning

Sanserne er fundamentet for, hvordan børn oplever sig selv og verden omkring dem. Når sansebearbejdningen udfordres, kan det påvirke trivsel, udvikling og deltagelse i hverdagen. I sansemotorisk træning arbejder vi med at styrke kropsbevidsthed, balance og ro i nervesystemet gennem leg og meningsfulde aktiviteter, der tilpasses barnets behov. Træningen kan hjælpe børn, der reagerer stærkt på sanseindtryk, har koncentrationsbesvær, nedsat kropsbevidsthed, udfordringer med balance eller bevægelse, eller som udviser kropslig uro og tilbagetrækning. Forældre inddrages med konkrete redskaber og forståelse, og miljøet omkring barnet vurderes for at skabe bedst mulig trivsel og læring.

Hvem har gavn af børnefysioterapi

Mit fokus er at skabe en tryg ramme, hvor barnet kan føle sig mødt og forstået. Jeg samarbejder tæt med forældre og eventuelle andre fagpersoner omkring barnet for at skabe helhedsorienteret støtte, der rækker ind i barnets hverdag.

Fysioterapi kan støtte dit barn, hvis det:
  • Har motoriske udfordringer eller forsinkelser
  • Har skævheder, spændinger eller nedsat bevægelighed
  • Er i mistrivsel og har kropslig uro, stress eller spændinger
  • Har brug for genoptræning efter sygdom eller skade
  • Sansemotoriske vanskeligheder

Spørgsmål & Svar

Hvad betyder bio-psyko-sociale?2025-08-19T08:31:04+00:00

Det bio-psyko-sociale perspektiv er en måde at forstå sundhed, sygdom, trivsel og menneskelig udvikling på, hvor man ser på samspillet mellem:

  • Biologi (bio) → Kroppens fysiologiske og fysiske faktorer, fx muskler, led, nervesystem, hormoner, genetik og sygdom.

  • Psykologi (psyko) → Følelser, tanker, adfærd, motivation, vaner og stressniveau.

  • Sociale forhold (socialt) → Relationer, familie, arbejde, kultur, netværk, levevilkår og samfundets rammer.

I stedet for at se mennesket som “bare en krop” eller “bare et sind”, lægger modellen vægt på, at de tre områder hænger sammen og påvirker hinanden. Fx kan smerter i kroppen (biologi) påvirke humør og motivation (psykologi), og det kan igen påvirkes af støtte fra familie eller arbejdsforhold (socialt).

Hvor foregår behandlingen?2025-08-07T11:43:19+00:00

Som udgangspunkt kommer du til min klinik i Skødstrup. Men er du af forskellige årsager forhindret, så tager jeg også på hjemmebesøg. Vil du booke tid i klinikken, kan du gøre det her. Ønsker du derimod at jeg kommer på hjemmebesøg, så bedes du ringe eller sende mig en mail.

Hvordan hjælper sansemotorisk træning?2025-08-19T08:37:24+00:00

Sansemotorisk træning arbejder med hele barnet. Gennem målrettet og legende træning støttes barnets hjerne i at bearbejde sanseindtryk mere hensigtsmæssigt. Terapien styrker barnets evne til at bearbejde sanseindtryk, så det bliver lettere at finde ro, koncentrere sig og deltage i hverdagen. Sansemotorisk træning er relevant for børn i alle aldre, der oplever udfordringer i hverdagen – både de tydelige og de mere skjulte.

Sansemotorisk træning kan hjælpe til:

  • Færre konflikter og mindre uro

  • Bedre kropsfornemmelse og balance

  • Øget tryghed i sociale og nye situationer

  • Bedre trivsel i skole, dagtilbud og hjemme

  • Mere glæde og energi i barnets hverdag

Træningen foregår gennem leg og bevægelse – på barnets præmisser. Barnet lærer ikke at “klare sig bedre”, men får hjælp til at mærke sig selv, finde indre ro og være i verden med større overskud.

Hvem kan have gavn af sansemotorisk træning?2025-08-19T08:36:18+00:00

Sansemotorisk træning er relevant for børn i alle aldre, der oplever udfordringer i hverdagen – både de tydelige og de mere skjulte.

Det kan være børn, der:

  • Har svært ved at finde ro eller koncentrere sig
  • Reagerer voldsomt på lyde, berøring eller bevægelse
  • Har svært ved at indgå i sociale fællesskaber
  • Virker klodsede, usikre eller ofte støder ind i ting
  • Trækker sig fra fysisk kontakt eller undgår aktivitet
  • Har selektiv spisning eller følsomhed for smag og tekstur

Også børn, der “bare ikke trives” eller har en adfærd, der ofte misforstås, kan have gavn af terapien. Målet er at forstå barnets reaktioner – og støtte det på en måde, der giver mening for både barnet og jer som familie.

Go to Top